• Kære gæst,

    Du skal være medlem af forummet, hvis du ønsker at deltage i diskussionerne eller starte dine egne tråde og emner. REGISTRÈR DIG HER!

Bag scenen: Royal Restaurering og Broderskabschat

Status
Ikke åben for yderligere svar.

Galadan

Community Manager
Elvenar Team

Bag scenen: Royal restaurering og Broderskabschat


Kære Mennesker og Elvere,

Der er gået et stykke tid siden vi sidst gav jer en opdatering omkring de nye chatservere og dens funktioner, og ligeledes med den nye formular Royal Restaurering, så det vil vi gerne rette op på nu. Vi er klar over at i har savnet information omkring begge disse emner, og vi beklager at der har været stille så fra vores side i så lang tid. Vi har haft vores grunde, men det har taget længere tid end vi havde håbet på, så nu er det blevet tid til at opfylde vores løfte og give jer en opdatering på hvad der foregår bag scenen med hensyn til disse to emner.

Formularen Royal Restaurering


En del af jer ved nok allerede hvad det her er, men for at være sikre på at alle ved hvad det drejer sig om vil vi gerne benytte lejligheden til at fortælle jer om en ny formular vi arbejder på. Den hedder Royal Restaurering og giver dig mulighed for at opgradere dine begivenhedsbygninger, samt dine magiske boliger og magiske værksteder. Formularen vil træde i stedet for de nuværende byggetegninger som du kan vinde i turneringer. Du vil selvfølgelig også have mulighed for at få formularen i turneringerne. De byggetegninger som du eventuelt har på lager, bliver konverteret til den nye formular som vil have de samme funktioner, samt nogle yderligere.

blueprint_to_restoration.png

Så kommer vi til det spørgsmål som mange af jer selvfølgelig ønsker et svar på: Hvornår kommer formularen så rent faktisk til Elvenar? Og her bliver tingene, desværre, en anelse mere komplicerede.

Siden vi annoncerede at denne nye formular var på vej har vi arbejdet på at gøre alt klar til at få den med i spillet. Vi havde oprindeligt en opfattelse af at dette kunne gøres indenfor en relativt kort tidsramme, men det har vist sig at være mere kompliceret end forudsat. Dette er ganske normalt i et spil som Elvenar hvor mange systemer samarbejder for at spillet fungerer, og introduktionen af endnu en platform - vores mobile app - har kun introduceret flere systemer til det puslespil. Planen var at gøre formularen tilgængelig i browserudgaven for noget tid siden, men vi opdagede desværre at den i sin nuværende form ville crashe spillet på app, hvis spilleren havde brugt formularen på en bygning i browseren, og det er selvfølgelig en så stor bug at den blokerer udgivelse.

Derfor måtte vi ændre vores planer vedrørende den nye tilføjelse til spillet. Næste skridt er at vi vil forsøge at løse problemet med at app crasher når vi udgiver formularen i browseren, så vi ikke er afhængige af at mobiludviklerne får implementeret formularen på app før vi kan udsende den. Hvis det ikke kan lade sig gøre (eksempelvis pga. tekniske udfordringer eller andre kritiske opgaver for mobiludviklerne tager ekstra tid end forventet), så kan vi blive nødsaget til at vente til begge platforme er klar til formularen, før vi kan se den i aktion. Den fulde implementering er skemalagt til at ske i løbet af 4. kvartal 2018, hvilket i så fald vil være det tidspunkt hvor vi vil se den nye formular i Elvenar.

Broderskabschat


Et andet emne som har været diskuteret blandt spillerne er den nye chat i broderskaberne. Vi tog beslutningen om at implementere de nye chatservere, fordi der var store problemer med de gamle servere som gentagne gange mistede forbindelsen og fejlede, således at chatten slet ikke fungerede. De nye servere er nu på plads, men i samme ombæring forsvandt /w og /who kommandoerne, hvilket betyder at det i øjeblikket er umuligt at skrive privat med et andet medlem ("whisper"), eller at se hvem der er online i øjeblikket.

Privat samtale med andre ved hjælp af /w er ikke understøttet af de nye chatserveres opbygning. Vi har over de sidste uger undersøgt mulighederne for at indbygge denne funktion, men det har vist sig at være en større teknisk udfordring og vil derved tage alt for meget tid i forhold til at vi kan retfærdiggøre at gøre forsøget. Den tid vil vi hellere have at udviklerne bruger på selve spillet. Så, selvom vi selvfølgelig gerne vil give jer denne funktionalitet tilbage, så kommer det desværre ikke til at ske - i hvert fald ikke i den overskuelige fremtid. Vi beholder selvfølgelig funktionen på tegnebrættet, hvis der pludselig viser sig en nem(mere) teknisk løsning.

Når det er sagt, så er vi også opmærksomme på at /who-kommandoen, som giver dig mulighed for at se hvem der er online fra dit broderskab, er den funktion i savner mest af de to - og vi er glade for at oplyse jer om at vi kan, og vil, introducere denne kommando i den nye chat. Det kan ikke ske med det samme, da vi prioriterer en helt fejlfri chat og vi stadig har enkelte fejl i chatten som skal rettes først, blandt andet beskeder der vises flere gange, eller i visse tilfælde, slet ikke. Hvis alt går efter planen så er funktionen tilbage indenfor en tidsramme der hedder de kommende uger, eller i værste fald, et par måneder.

Vi vil gerne understrege at vi kan se at chatten nu er langt mere stabil end den har været i de senere måneder, så vi mener stadig at det var et nødvendigt skridt at rulle de nye servere ud, på trods af de to manglende funktioner. Chatten har ikke haft nogen nedetid, siden den nye chat blev introduceret i spillet.

Tak for at i bærer over med os mens vi arbejder på at få disse nye funktioner til Elvenar. Vi håber at dette indlæg har givet jer noget af den information i har ønsket jer!

De bedste hilsner,
Hele holdet bag Elvenar.
 
Status
Ikke åben for yderligere svar.
Top