• Kære gæst,

    Du skal være medlem af forummet, hvis du ønsker at deltage i diskussionerne eller starte dine egne tråde og emner. REGISTRÈR DIG HER!

Feedback vedrørende Efterårets Dyrekreds, og hvad der sker fremadrettet.

Status
Ikke åben for yderligere svar.

Galadan

Community Manager
Elvenar Team

Opsummering af feedback på begivenheden, og konsekvenserne heraf


Kære Mennesker og Elvere,

I løbet af de sidste par uger har vi modtaget store mængder af værdifuld feedback på vores begivenhed Efterårets Dyrekreds fra jer spillere, og det er vi meget taknemmelige for. Det er vigtigt og værdifuldt for os at i tager jer tid til at give jeres mening til kende, og derfor vil vi gerne bruge lidt tid på at besvare den og give jer et indblik i hvad vi tager med os til fremtidige begivenheder. Det er et forsøg på at skabe gennemsigtighed og aktivt involvere jer i den fortsatte proces med at forbedre begivenhederne og gøre dem sjove og interessante for jer at deltage i.

Tilgængelighed for alle spillere
Vi skal have med i overvejelserne at begivenhederne er tilgængelige for spillere i alle kapitler, altså også de helt nye spillere som endnu ikke kan bruge opskrifter i Fremstilling, få synsdamp og formularer fra akademiet eller gennemføre møder i Spiret. Derfor er vi nødt til at tilbyde alternativer til disse opgaver, hvilket for nye spillere ret nemt gøres med opdagelses- eller forskningsopgaver. For spillere der er længere fremme i spillet bør opgaver med at gennemføre nogle opgaver i spiret eller fremstille opskrifter generelt ikke give nogle store udfordringer at gennemføre og det forbliver den ønskede mulighed for dem. Årsagen til at begivenhedsopgaver aldrig indeholder krav om niveau 2 eller 3 varer (hhv Krystal/Skriftruller/Silke & Eliksir/Støv/Juveler), besjælede varer eller andre muligheder som først låses op på et betydeligt senere tidspunkt i spillet.

Tilfældige opgaver, opgavevariation og en overflod af opgaver om udforskning.
I forbindelse med den forrige begivenhed, Sommerhavfruer, introducerede vi en helt ny spilfunktionalitet, de tilfældige opgaverækker. De gav os mulighed for at skabe en begivenhed som gav en mindre lineær oplevelse, og tillod uendelige opgaverækker. Dermed blev det muligt for jer at gennemføre så mange opgaver som i havde tid og lyst til. Da vi efterfølgende analyserede sommerens begivenhed kunne vi se at tilfældigheden i de stillede opgaver endnu ikke var hvor vi ønskede, og det forsøgte vi at adressere i Efterårets Dyrekreds - men det ser ud til at vi har været for ivrige. I forhold til de kommende begivenheder sigter vi efter at bringe mere variation tilbage til opgaverne, blandt andet ved at sætte en begrænsning på hvor mange gange den samme opgave kan komme i træk. Det skulle gerne sætte en stopper for de tilfælde hvor i har oplevet at få den samme opgave flere gange efter hinanden. Disse ændringer vil blive testet på Beta i forbindelse med den næste store begivenhed, og vi håber så mange vil deltage i de tests.
Når det så er sagt, så kan vi også se at systemet med de tilfældigt sammensatte opgaverækker tillader hver spiller at få mest muligt udbytte af begivenheden ved at der ikke er nogen endelig afslutning på mængden af opgaver, og vi planlægger derfor at fastholde dette system - dog med nogle justeringer, blandt andre ovennævnte tanke om at forhindre samme opgave flere gange i træk.

En ofte gentaget pointe i feedbacken i de sidste uger har været vedrørende opgaver om at sende spejderen til en ny provins, og andre opgaver der relaterer sig til verdenskortet - såsom at samle relikvier eller gennemføre møder. Vi har allerede i denne begivenhed tilføjet alternativer til disse opgaver, og det vil vi fortsat gøre. Vi har hørt jeres feedback om at disse opgaver tager lang tid at gennemføre i de senere kapitler, og kan tvinge spilleren til at spejde længere ud på verdenskortet end det nok er ønskeligt og vi vil derfor gerne se på dette forhold. Vi fjerner dog ikke disse opgaver fuldstændigt, men vil se på hvordan vi kan begrænse dem.

Nye opgavertyper & krav til niveau
En af de store ændringer vi introducerede med Efterårets Dyrekreds er opgaver som kræver et værksted eller en fabrik på et bestemt niveau for at kunne gennemføres. Disse opgaver har været et centralt punkt i jeres feedback af flere grunde, blandt at man ikke havde (tiden til at bygge) bygninger på det krævede niveau og at opgaverne var vanskelige at forstå. Denne type opgaver forbliver i spil for nuværende, men vi vil holde øje med de data vi indsamler for at sikre at balanceringen af dem fungerer som ønsket. Er det ikke tilfældet, så kan vi stadig tilpasse forskellige variabler såsom hvor sandsynligt det er at opgaven viser sig, og hvor stramt kravet til bygningsniveau er. En ting vi allerede nu vil forbedre er hjælpeforklaringerne i spillet om hvordan disse opgaver fungerer. I løbet af begivenheden har vi tilføjet hjælpetekster, som er tilgængelige i opgavevinduet for at give mere klarhed over kravene til opgaven. Desværre var disse ikke tilgængelige på app, hvilket har skabt forvirring for de spillere som benytter mobile enheder. Det regner vi med at have rettet op på til næste begivenhed. Det vil ikke kun hjælpe i begivenheder, men også med alle andre typer opgaver som vil få disse tekster (eks. opgaver i de tidlige kapitler eller med gæsteracerne).

Ændringerne i Efterårets Dyrekreds
I løbet af begivenhedens første dage var det nødvendigt at vi ændrede i begivenheds balancering. Det var beklageligvis en nødvendighed, men vi er også klar over hvorfor det ikke entydigt var en ændring der blev vel modtaget, ikke mindst på grund af tidspunktet. Beslutningen om at justere i en begivenhed som er i gang er kun noget vi gør som sidste udvej. I forhold til denne begivenhed handlede vi helt klart for sent, i det at ændringerne allerede skulle have været gennemført inden begivenheden startede. Vi har derfor planlagt en række ændringer internt i organisationen som gør at vi kan tage sådan en beslutning meget tidligere. Vær dog opmærksom på at vi ikke altid kan undgå at måtte justere nogle aspekter af spillet eller i en igangværende begivenhed hvis der opstår situationer (eksempelvis kritiske fejl) som tvinger os til at handle med det samme.

Yderligere ændringer til den igangværende begivenhed
Til slut vil vi gerne gøre det klart at vi ikke planlægger yderligere ændringer til Efterårets Dyrekreds. Vi hører jeres feedback, men vi ønsker ikke at gennemføre yderligere ændringer som vil påvirke begivenheden nu, hvor alle har planlagt og justeret deres strategier efter de indledende ændringer. Som vi har set med de første justeringer til opgaver, kan det at ændre i de tilgængelige opgaver også medføre at der opstår fejl eller ændringer i opgaverne under uforudsete omstændigheder, og det ønsker vi ikke at risikere.
Takket være vores igangværende dataanalyse på begivenhed kan vi se at sværhedsgraden og spillernes fremskridt er på det ønskede niveau og at mange spillere har god succes med at opgradere deres bjørne på et niveau som kan sammenlignes med tidligere begivenheder så som Sommer Solhverv og Sommer Havfruer.

Vi håber at dette indlæg kaster lidt lys over de ændringer vi planlægger i forhold til kommende begivenheder som resultat af jeres feedback. Hvis i har kommentarer til dette, eller yderligere feedback, må i meget gerne dele det i tråden vedrørende begivenheden. Vi hører gerne fra jer.

Endnu en gang tak til alle som har delt deres feedback - Vi værdsætter at have så engagerede spillere her i Elvenars verden!

De bedste hilsner,
Holdet bag Elvenar.
 
Senest redigeret:
Status
Ikke åben for yderligere svar.
Top