• Kære gæst,

    Du skal være medlem af forummet, hvis du ønsker at deltage i diskussionerne eller starte dine egne tråde og emner. REGISTRÈR DIG HER!

konkurrence - juni

DeletedUser

Guest
Hej allesammen

YAY jeg har glædet mig til en sommer konkurrence

Solen skinner, børnene bosætter badebassiner landet over og de voksne nyder kølige drikkevarer omkring grillen!

Den bliver dog ikke nem... i skal være forgangsbilleder for vores gæsteracer, så de kender den nyeste BBQ mode, og kan sommerfeste på den helt rigtige måde

Dette bliver dog ikke helt let, for et svar skal indeholde:
Hvad race har i tænkt på.
En opskrift på en BBQ menu der passer til racen
Hvorfor den passer til racen

Vores ærede dommerpanel vil beslutte de 3 bedste, OG

1000 diamanter
800 diamanter
600 diamanter


PÅ med kokkehuerne, og lad os give vores gæsteracer en god sommer

alle besvarelser skal være indleveret inden søndag d. 16 juni, hvorefter dommerpanelet har en uge til at vælge vinderne.
 

DeletedUser84

Guest
Tænker jeg tager Halvingerne, som fleskitar så tror jeg mine spisevaner nok er dem tættest. Vi lærte jo I deres kapitel om at dyrke marker med hvede, gulerødder, græskar og æbler, som kan omformes til brød, suppe og marmelade... Nogle ville måske diskutere at man skal bruge flere ingredienser, for at kunne lave disse ting. Det jeg kan fortælle jer er, at halvingerne også brugte Deres magiske gødning i produktionen af deres mad.
Man kan jo hurtigt spørge sig selv, hvad gør havlingerne når de så tænder op i grillen (går udfra det er grillmad, der menes med BBQ menu)? Vi kan jo hurtigt blive enige om at hvis man forsøger at grille suppe og marmelade så ville det gå så rigeligt galt!
1. Man risikere at slukke grillen med suppe (eller hvis man putter det på samtidig med evt. sprit, at sætte gang i en skovbrand)
2. Marmelade klister og ryger direkte igennem tremmerne i grillen.
Kort sagt noget svineri og lidt af en hovedpine!

Så nu hvor jeg er færdig med at padle, mens min fantasi får frit løb, så må jeg hellere komme til pointen. Havlingerne har mange gode grill-opskrifter, men en af deres helt store favoritter er:

Grillet græskar med marmelade og snært af gødning.

Indridigenser:
1 stk Græskar
1,5 bikuber Marmelade
0,5 bikuber Magisk gødning
1 stk Suppeflue (er der supper er der fluer! Det er der flere(eller måske bare en) vittigheder der beretter om)
1 smule Suppe​

Fremgangsmåde:
Først skal du udhule græskarret med den skovl du har ude ved marken.
Derefter smører du inder- og yder-siden af græskarret med suppe, så græskarret får en flot gylden omkrans. Græskarret skal nu stå og trække, indtil du har fået høstet dine gulerødder.
Nu hvor græskarret har stået lidt, så skal hele indesiden af græskarret dækkes til med Magisk gødning, et lag på ca. 1 lillefingernegl.
Herefter fyldes græskarret med Marmelade til der er en flot top.
Oven på det fyldte græskar placeres suppefluen som pynt og ekstra protein til maden.
Nu er du klar til at grille græskarret. Læg det på dine grill og lad det stå i så tid det tager dig at høste 5 æbletræer og 16 kornmarker.

(tænker ikke at man i Havlingernes verden har egne måle enheder. Som her bikuber, og lillefingre negle)
 

DeletedUser218

Guest
Dværge BBQ

Dette er en hemmelig Dværge opskrift, som gør det nemme at forstå skovelverne sprog. Orker og gobliner er meget efter denne opskrift, da dværge har stjålet mange af deres Ingredienser (Især Burukbark er efter denne opskrift, så han bedre kan forstår Gaelagil )

Ingredienser:
1 dl Honning
Ca. 5-7 Drværgbryg (Kan fås i eventyret)
2 dl smart suppe
Lidt syresvampe, stykesvampe, visdomssvampe, smartesvampe

Fremgangsmåde:
Varm den smarte suppe sammen med de smarte svampe og syresvampe, lad den koge ned, til man ikke kan smage syren, og drik den første øl.
Når den smarte smarte svampe supper, er kogt tyk, styrkes den med styrke svampe, og lad styrken tage til. Hæld 1 drværgbryg i, lidt efter lidt, mens man drikker den anden øl. Når den er kogt halv ned, tilsætter man visdomssvampe samt 1 øl mere, og lade det koge ned til det næsten er øl-svampe-sirup, drik den 3 øl mens det køler ned, og bland det men honningen.
Fyr op under ild-føniks, og pels den godt med BBQ'en :)
 

DeletedUser381

Guest
BBQ for Troldmænd og Drager.

Troldmænd fortrækker at lave deres BBQ menu med magi så når troldmændene og dragerne holder BBQ fest, skal der samarbejdes mellem alle de studerende på universitetet.

Alt skal udføres helt præcist efter opskriften ellers kan det gå grueligt galt, det er jo magi der er i spil.

OBS: Der går rygter om drager der pludselig fik en prægtig hårvækst, og toldmænd der blev væk i en røgsky ved forsøg på at udføre denne opskrift. Så vær varsom med forsøg på denne opskrift.

Alle ingredienser skal blandes når solen står højst på himmelen, 10 skridt syd for universitetspladsen's statue, i en stor sort gryde, med en ske lavet af træ.

De studerende fra Mystikfakultetet skal medbringe 5 mystiske skriftruller, hvorpå der er skrevet hvilke retter der ønskes frembragt af trolddommen.
De mystiske skriftruller placeres en efter en i den store sorte gryde, hvorefter der røres med træskeen 3 gange mod urets retning.

Fra mystikfakultetet medbringer de studerende 18 krystalflasker med troldmands eliksir, som med en rolige hænder hældes i gryden, først 5 flasker på en gang, derefter 6 flasker på en gang, og så de sidste 7 flasker på en gang. herefter røres der 5 gange i gryden med urets retning.

Åndemanerfakultetet's studerende skal medbringe 7 sjælefangere, som tilføjes i gryden hurtigst muligt, for hvis ikke du er hurtigt nok, har sjælefangerene det med at flyve væk i en fart. rør derefter kraftigt og hurtigt i gryden, 2 gange i urets retning og 3 gange mod urets retning. Bank 10 gange på grydens kant med træskeen, og læg låg på gryden.

herefter må alle de studerende hjælpes ad med at finde en rød drage og en sort drage, og få dem hen til universitetpladsen, dette er nemmest hvis man bruger en skrumpe formular på dragerne først, eller hvis man bruger nogle af de gyldne dragegodbidder til at lokke dem med.

Opsæt nu en bål plads 8 Toldmandshop nord for universitetpladsen statue, og få den røde drage til at puste 3 små ildflammer i, herefter skal der bruges en større ildflamme fra den sorte drage. husk at ros dragerne for deres flotte ild, og giv dem gerne nogle ekstra dragegodbidder som tak.

Nu brigenes den store sorte troldmands gryde hen på bålpladsen, og lad ingredienserne simre i et magisk øjeblik.
Tilføj herefter 5000 Mana samtidigt med at de 6 ældste studerende messer uforståelige troldmands ord.
og de 3 yngste studerende står på 1 ben med næsen vent væk fra solen.

Hvis alt er gået rigtigt for sig vil den skønneste duft af BBQ brede sig over hele universitetspladsen inden for et kort øjeblik, hvis ikke dette sker, er det bare med at komme væk i en fart, for så er noget gået galt.

Hvis duften spreder sig er det tid til at dække tag selv bordet op, og når det er klart vil tallerkener og fade på magiskvis blive fyldt med de lækreste retter en troldmand kunne drømme om, og de vil først være tomme når hver en gæst er mæt.

Tidligere studerende har reporteret at de efter at have spist af den magiske BBQ menu klarede deres studier langt bedre end før, og drager der kunne flyve hurtigere end nogensinde set, mens andre menes at være blevet mere magiske, og få tilegner BBQ menuen at have vist dem vejen til deres sande kærlighed.

Om dette er sandt eller blot rygter kan hverken be-eller afkræftes. Men en ting er sikker, Troldmændenes BBQ menu er noget helt specielt.
 

bambi

Active Member
Efter som besvarelserne skulle være indleveret inden i dag, så vil jeg sige tillykke til de 3, som er kommet med indslag - så er det jo nemt at finde vinderne for dommerpanelet, men nok lidt sværere at finde ud af hvem der skal vinde hvad.

Jeg kunne desværre ikke beslutte mig for en gæsterace at lave en BBQ menu til, da jeg hellere vil holde en stor BBQ fest, hvor alle er inviteret, men de ville så også selv kunne medbringe alt den mad og drikke de ønsker - ville bare stille en masse grill og bål faciliteter til rådighed, samt selvfølgelig også lidt musik :D

/bambi
 

Tordhrano

Active Member
Efter moden overvejelse kommer hermed en vurdering af opskrifterne:

Flaykiss har valgt at dele en opskrift på Grillet græskar med marmelade og snært af gødning, som er (stort set) vegetarisk på trods af halvingernes forkærlighed for æglæggende husdyr (høns omkring gårdene og ænder/harer/svaner omkring markerne). Vist er grillet græskar en klassiker, men i mange kredse ville f.eks. æbleand eller helstegt hare (naturligvis med gulerod i munden) være mindst lige så populær.
Nuvel, grillet græskar skal man ikke kimse ad, og Flaykiss' opskrift har absolut gode takter at byde på. Der er valgt den klassiske tilgang: Der er afsat rigelig tid til tilberedningen og valget af garniture (suppe plus flue) er et friskt indslag i en ellers meget traditionel opskrift. Afhængig af råvarerne synes en halv bikube magisk gødning at være i underkanten, men det opvejes på smukkeste vis af suppefluen.
Dog en advarsel til kokke med mindre rutine: læs opskriften grundigt - i god tid. Græskar i en størrelse, der kan udhules med markredskaber, vokser ikke på træerne, og både trækketid med suppe og tiden på grillen må ikke forceres hvis denne opskrift skal lykkes.
Alt i alt en solid klassiker med en snært af fornyelse.


Efter denne traditionsrige opskrift kan Dværge BBQ fra HumleBumleBi synes som noget af et fusionskøkken.
Suppe fra halvinger, svampe fra orker og gobliner, og kun Dværgebryg er dværgenes eget. Det er dog kun til man ser på processen; dette er en opskrift som dværgeopskrifter er flest. Skal der være fest, så lad der være fest, og der er ingen grund til at vente til gæsterne kommer. Der kommer godt med bryg i maden og mere indenfor vesten under tilberedningen, de øvrige ingredienser er for så vidt underordnede, men mon ikke ild-føniksen kan fyre op under festen.


Sidst men ikke mindst har vi StineBgaard's BBQ for Troldmænd og Drager. Denne opskrift kan ikke roses nok! Som al magi indeholder den et element af risiko for katastrofale følger, men følges opskriften punktligt vil man sandsynligvis stå med et overdådigt - ja magisk - festmåltid, hvor kun kokkenes fantasi sætter grænser for lækkerierne.
Opskriften er velstruktureret med en passende advarsel på det kritiske punkt. Den manglende ingrediensliste må ikke ses som en svaghed: som med alle formularer er det nødvendigt at forberede sig grundigt og studere hele teksten nøje, helst nok til at kunne den udenad, hvorved listen bliver overflødig. Der kræves en stor indsats, men den resulterende buffet er det hele værd.
Eneste ankepunkt er de lidt vidtløftige påstande om madens effekter, som ikke hører hjemme i en opskrift, der er et universitet værdig.


Alt i alt er der ingen tvivl: BBQ for Troldmænd og Drager tager prisen som bedste bud på sommerens grillmenu. De to øvrige opskrifter har hver deres styrker og svagheder, men selvom ild-føniks er et festligt indslag vil vi lade Flaykiss' dristige brug af suppeflue på Grillet græskar få andenpladsen foran dværgenes druk.
 

DeletedUser84

Guest
Tusind tak for din kreative måde at skrive resultatet på Tordhrano. Jeg holder dog på halvinger ikke kunne finde på at spise deres dyr.
 

DeletedUser218

Guest
Mange tak for en sjov konkurrence :) var glad for, der ikke flere der deltog, for har ikke de gode skriveegenskaber :) eller måske for mange øl :)
 

Galadan

Community Manager
Elvenar Team
Tillykke til vinderne, og tak til deltagere og ikke mindst dommerne!

Diamanterne skulle nu være fordelt til de rette ejere.
 
Top