Dagens opdatering indeholder blandt andet en helt ny feature: Trylleformularer. Jeg vil her give jer en kort introduktion til denne nye del af Elvenar.
Når opdateringen er gennemført vil i kunne se to nye teknologier i forskningstræet; Den første i slutningen af kapitel I og den anden i slutningen af kapitel III.
Med den første låser du op for en ny bygning, det magiske akademi. Med denne nye bygning kan du producere en formular som hedder Forsyningernes Styrke. Du skal bruge relikvier til at starte produktionen og det tager et godt stykke tid før en formular er færdigbygget, så du må hellere starte produktionen med det samme!
Den anden teknologi, som ligger i slutningen af kapitel III, vil låse op for endnu en formular i det magiske akademi: Magisk Produktion. Denne formular forøger mængden af varer dine fabrikker kan fremstille. Denne formular har en længere varighed end Forsyningernes Styrke, men du skal stadig være opmærksom på at formularen skal være aktive når du indsamler dine varer. På samme måde som Forsyningernes Styrke kan du eventuelt vente til produktionen er færdig, før du kaster formularen.
I de følgende opdateringer - hvilke afhænger af hvordan de testen internt og på beta forløber - er det planen at der kommer yderligere formularer og muligheden for at opgradere sit magiske akademi.
De bedste hilsener,
Jeres Elvenar-hold!