• Kære gæst,

    Du skal være medlem af forummet, hvis du ønsker at deltage i diskussionerne eller starte dine egne tråde og emner. REGISTRÈR DIG HER!

Balancering af udvalgte (ældre) begivenhedsbygninger.

Status
Ikke åben for yderligere svar.

Galadan

Community Manager
Elvenar Team

Balancering af udvalgte begivenhedsbygninger.


Kære Mennesker og Elvere,

For at bane vejen for en kommende funktionalitet som vil tillade jer at opgradere begivenhedsbygninger, er vi nødt til at justere (balancere) værdierne for en række af vores ældste begivenhedsbygninger i forbindelse med opdateringen til version 1.54. Visse bygninger vil blive opjusteret i større eller mindre grad, mens andre vil blive nedjusteret i større eller mindre grad.

Vores tidligste begivenhedsbygninger (fra begivenheder i 2016 frem til tidligt i 2017) har overordnet set betydeligt højere bonusser end de tilsvarende bygninger fra senere begivenheder. Af den grund har vi fremadrettet undgået at bruge disse bygninger som belønninger. Nu vil vi gerne give mulighed for at man kan opgradere alle begivenhedsbygninger og vi er derfor nødt til at udjævne værdierne for alle begivenhedsbygninger, hvilket medfører at de ældre bygninger må balanceres.

Vi ønsker at i får mulighed for at opgradere alle begivenhedsbygninger, og det er grunden til at vi har valgt at balancere bygningerne, på trods af at vi fuldt ud er klar over at det er kontroversielt at ændre på bygninger. Det var desværre ikke en mulighed at undlade en balancering og samtidig tillade at alle bygninger kunne opgraderes, da det ville påvirke spillets balance og være uretfærdigt overfor de spillere som er kommet til senere og ikke længere kan få de nævnte bygninger.

Nogle af de påvirkede bygninger giver bonus til både kultur og befolkning, og i tilfælde hvor de skal nedjusteres, har vi forsøgt at holde befolkningsbonus så høj som muligt inden for grænserne af spillets generelle balance. Det har vi valgt fordi befolkning er sværere at få fat på end kultur, og typisk vurderet som mere værdifuldt blandt spillerne. Vi er klar over at denne ændring kan have en stor påvirkning, specielt på byer som er meget afhængige af begivenhedsbygninger i forhold til befolkning og kultur, men det er et nødvendigt skridt for at sikre den fremadrettede balance i spillet, samtidig med at vi kan levere den meget efterspurgte mulighed for at opgradere begivenhedsbygningerne.

Hvis du vil vide om du bliver påvirket kommer her en liste over alle bygningerne som bliver justeret. (Klik på "spoileren" herunder). Vi kan desvære ikke give data på hver enkelt bygning i detaljer, da alle bygningerne findes i varierende versioner til hvert kapitel i spillet, og rettelserne varierer i forhold til hvilken version der er tale om.


  • Bladloven
  • Solloven
  • Lavaloven
  • Krystalenhjørning
  • Sølvenhjørning
  • Regnbueenhjørning
  • Sommerblomsterbur
  • Forårblomsterbur
  • Regnbueblomsterbur
  • Bronzevagter
  • Sølvvagter
  • Det heroiske banner
  • Det adelige banner
  • Mørk Lygtepæl
  • Skinnende have
  • Fadertræet
  • Observatorium
  • Venars klipper I
  • Venars klipper II
  • Venars klipper III
  • Skøre Walters
  • Charmetræet
  • Halloween-skriget
  • Skræmmende græskar
  • Snefnugbjerg
  • Borgsnefnug
  • Vinterkongens tårn
  • Vinterstjerne
  • Frossen sø
  • Sneboldkamp
  • Doven snemand
  • Iglofestival
  • Gletsjerhave
  • Vinterdam med kulørte lamper
  • Vinterdam-levested
  • Flammens tempel
  • Den frosne flammes tempel
  • Glitrende fadertræ
  • Sukkerstokkenes fadertræ
  • Father Frozen Tree
  • Frosset fadertræ
  • Sukkerstokenhjørning
  • Vinterhjorte
  • Snedækket charmetræ
  • Blå frossen flamme
  • Orange frossen flamme
  • Grøn frossen flamme
  • Lilla frossen flamme
  • Kulørte vinterlamper
  • Vinterhelligdom
  • Vinterskovhelligdom
  • Skoviglo
  • Frossen træstubsmagi
  • Gaelagils balkon
  • Burukbraks Kærlighedsbro

Vi er opmærksomme på at fra denne liste, blev tre af bygningerne uddelt i Valborgsaften begivenhedsrække som var tilgængelig fornylig, og vi har fået bekræftet at disse tre bygninger alle bliver opjusteret (hvor kraftigt afhænger af dit kapitel), og de vil derfor alle være en smule stærkere end før balanceringen.

Hvad sker der mere?
Som nævnt ovenfor arbejder vi på en metode hvor i kan opgradere jeres begivenhedsbygninger - Den nye formular Royal Restaurering, som vil give dig mulighed for at opgradere både begivenhedsbygninger, samt dine magiske boliger og magiske værksteder. Formularen vil erstatte de arbejdstegninger det har været muligt at vinde i turneringer. Du vil selvfølgelig fremover kunne vinde formularen i turneringer. Alle dine arbejdstegninger vil blive konverteret om til denne nye formular, som kan det samme - og mere til.

For at kompensere for eventuel mistet befolkning og kultur i forbindelse med denne opdatering, tilbyder et eksemplar af denne formular gratis til alle, så snart den bliver tilføjet til spillet med en kommende opdatering. Det kan desværre ikke tilbydes samtidig med at vi udfører denne balancering, da vi af hensyn til fremtidige ændringer i spillet bliver nødt til at gennemføre den nu.

Vi håber at dette indlæg forklarer hvorfor vi gennemfører disse ændringer i spillet, og hvorfor det sker nu fremfor senere. Har du nogen spørgsmål i forbindelse med balanceringen af bygninger, som ikke er besvaret her, er du meget velkommen til at stille dem i den tråd der bliver oprettet til formålet - Find den her.

De bedste hilsner,
Holdet bag Elvenar.
 

Galadan

Community Manager
Elvenar Team
Kære Mennesker og Elvere,

Med opdateringen til 1.54 var vi nødsaget til at justere et antal af vores ældste bygninger fra begivenheder. Det var et nødvendigt skridt for spillets fremtidige balance, men vi har også indset at effekterne på jeres allerede eksisterende byer var for voldsomme. Derfor vil vi, udover den allerede lovede formular (Royal Restaurering, som kommer når den bliver indført i spillet), give alle eksisterende byer en gratis Magisk bolig tilpasset byens kapitel, den vil blive placeret på jeres lager. Vi håber at kunne få den ud til jer næste tirsdag (d. 22).


Magisk Bolig
humans_magic_residence.png
elves_magic_residence.png


Magisk%20Bolig.jpg

Herudover var der det problem at belønningsbygningerne fra Broderskabets Eventyr, som sluttede den 16/5 også blev justeret. Bygningen man kunne vinde var en af de ældre bygninger, men på grund af en regnefejl hos os, havde vi forventet at justeringen var gennemført når eventyret startede - men det skete som bekendt ikke. For at kompensere for den fejl, giver vi alle spillere, i de broderskaber som nåede 3. etape af eventyret, en gratis Føniks Kult bygning svarende til spillerens kapitel, en bygning som giver både befolkning og kultur. Dette kommer selvfølgelig oveni hvad du ellers har vundet i eventyret. Vi håber at kunne give bygningen samtidig med ovenstående magisk bolig, eller kort tid efter.

Fønikskult
phoenix_cult_building.png


F%C3%B8nikskult.jpg

Vi undskylder mange gange for den situation vi har bragt så mange af jer i, og vi håber at vi med disse kompensationer forhåbentlig kan dække, i hvert fald, dele af jeres tab. Vi takker for jeres (k)ærlige feedback på disse ændringer, og sætter pris på at i har taget jer tid til at dele den med os. Vi stræber efter at gøre Elvenar til det bedst mulige spil, og i er selvfølgelig den vigtigste brik i det puslespil. Tak for at i er en del af Elvenar - Nu, og forhåbentlig i lang tid fremover!

De bedste hilsner,
Jeres Elvenarhold
 
Status
Ikke åben for yderligere svar.
Top