DeletedUser
Guest
Her er de oversatte spørgsmål og svar til/ fra Innogames Timon og Oliver, som nævnt HER
Team Elvenar fik mange rigtig gode spørgsmål, og siger tak til jer alle for jeres deltagelse.
SPØRGSMÅL
Hvad er jeres planer med Elvenar?
Hvilke type opdateringer kan vi se frem til?
Har I nogen tidsplan over, hvornår den næste udvidelse i forskningstræet vil komme?
Det føles som slutningen på spillet allerede. Har I nogle nye opdateringer planlagt, ud over broderskaber? Nye bygninger, nye teknologier, nyt gameplay indhold? Der er mange fantastiske forslag på forummerne.
SVAR
Vi har allerede arbejdet på mange, store, nye opdateringer. Selvfølgelig kan vi ikke fortælle om dem alle sammen i dag, men jeg kan dele med jer, at vi netop er i gang med at arbejde på en udvidelse af forskningstræet. Og, jeg tror jeg må sige så meget, at denne udvidelse vil indeholde meget mere end bare nogle nye bygninger og opdateringer. Vi håber, at vi kan levere overraskende nye og udfordrende oplevelser til jer alle. Da vi allerede har arbejdet på dette i et stykke tid, håber vi, at vi kan fortælle mere om få uger.
SPØRGSMÅL
Hvad vil gøre Elvenar unikt i forhold til de andre bybygningsspil på markedet?
SVAR
Elvenar er et bybygningsspil med en unik fantasiopbygning. Indtil udgivelsen var vi fokuseret på at bygge en traditionel og allerede fungerende bybygningsoplevelser. Nu, hvor vi har en sund og stabilt spilgrundlag til at bygge videre på, vil vi tilføje flere og nye fantasielementer til standardspillet. Nye spilfeatures som kun er mulige på grund af den måde, vi har bygget spillet op på. I dag er det lidt for tidligt at tale mere om det, men vi vil helt sikkert dele flere oplysninger om dette med jer snart.
SPØRGSMÅL
Efter at have hørt om chatten spekulerede jeg på, om der er nogen planer om at lave et Broderskabsforum også, hvor flere informationer kan deles mellem broderskabsmedlemmer?
SVAR
Der er faktisk to årsager til, at vi ikke har lavet broderskabsforummer. Den første er, at vi gerne ville tilføje muligheden for broderskaber hurtigst muligt, så I kan have sjov med at spille Elvenar sammen. Derfor fokuserede vi på de vigtigste funktioner som at tilføje og fjerne medlemmer, handle uden gebyrer og nabohjælp. Vi vil helt sikkert gerne lytte til jeres feedback vedrørende, hvad I ønsker broderskaber kan udvides med i fremtiden. Den anden årsag er, at når man kigger nærmere på gruppeforummer i andre spil og hvad de har brugt til det, så er konklusionen den, at de fleste forum-features kan erstattes af et chat/meddelelsessystem. Di kan skrive meddelelser til alle dine medlemmer og dele informationer med dem på den måde. De fleres grupper i andre spil ender faktisk med kun at bruge forummerne sjældent, og de fleste informationer sker til gengæld via meddelelser / chat.
SPØRGSMÅL
Findes der en måde, hvorpå man kan ændre antallet af medlemmer i Broderskabet?
Hvad er årsagen til, at der er lavet et maksimum på 25 medlemmer? Jeg forstår, at der er et grænse, men 25 er for lidt når man også medregner mindre aktive spillere, dem med lavere niveauer, og på samme niveau som en selv osv., og det betyder også at der er færre mennesker, du kan handle med.
SVAR
Der er i øjeblikket ikke nogen muligheder for at en spiller/et medlem kan forhøje antallet af medlemmer i et broderskab. Vi har diskuteret antallet af medlemmer meget internt. Vi vil rigtig gerne have, at broderskabet giver en spiller mulighed for at blive en del af et aktivt community. Nu er det sådan, at jo større gruppen bliver, des mindre personlig bliver den, og jo mindre vigtigt bliver din del i communitiet. I andre spil har det vist sig, at de store grupper oftest har flest inaktive spillere, og ofte kender de aktive spillere ikke engang de inaktive spillere, eller kan fortælle, hvem der har forladt gruppen eller hvem der stadig er der. Derfor har vi lige nu valgt en relativt lavt antal medlemmer i en gruppe på 25, for at sikre intimiteten i gruppen. For at hvert medlem stadig føler sig som en vigtig del af gruppen. Vi vil gerne have, at jeres broderskab er personligt!
SPØRGSMÅL
Vil der være nogen let tilgængelig liste med mine broderskabsmedlemmer, ligesom i Forge of Empires eller skal jeg klikke på Broderskab, scrolle ned, klikke på medlemsnavn, klikke på menu-muligheden 'besøg' bare for at komme i kontakt med dem? (Bare det, at tænke på det, gør mig træt).
SVAR
Det er i øjeblikket netop den måde, man gør det på. Vi ved, at det ikke er optimalt og vi har allerede overvejet, hvordan vi kan gøre det bedre. Vores udfordring er, igen, at dette skal være personligt. Det er vigtigt for os at gøre daglige rutiner som dette hurtigere, men det er også vigtigt at de sociale interaktioner som at hjælpe hinanden, stadig føles personligt og socialt. I starten overvejede vi også at lave en knap, hvor du kan hjælpe dine broderskabsmedlemmer med et klik.
SPØRGSMÅL
Er der nogen andre features som er tiltænkt fremtiden, i forhold til Broderskaber? Jeg kan forstå, de først nu er blevet udgivet, men jeg ved det jo ikke, hvis jeg ikke spørger.
SVAR
Som sagt tidligere, vores første prioritet var at få udgivet broderskaber til jer så hurtigt, som muligt, med et rimeligt indhold af muligheder. Vi vil gerne tilføje mere 'kød' på denne feature i fremtiden og vi har allerede mange ideer klar. Men vi vil også gerne indsamle jeres feedback på dette, så vi kan finde ud af, hvad I ønsker.
SPØRGSMÅL
Videoen nævner chatten. Kan du fortælle mere om, hvad brugerne kan forvente af chatten? Altså, systemet og også, hvornår den realistisk set bliver udgivet?
SVAR
Vi vil tilføje broderskabschatten sideløbende med eller kort tid efter udgivelsen af selve broderskabsfeaturen. Vores undersøgelser har vist os, at broderskaber højst sandsynligt vil blive det sted i spillet, hvor chat er mest brugbart, og derfor har vi kun koncentreret os om broderskabschatten. Skal du derfor kommunikere med andre spillere, skal du stadig bruge meddelelses-systemet.
SPØRGSMÅL
Hvad er formålet med spillet?
SVAR
Det er et stort spørgsmål. Hvis du følger spillets historie via de forskellige opgaver, så har du muligvis hørt baggrundshistorien om Elvenar. Der var engang en fantastisk race, som hed Elvenar, som udsprang fra den første moder til alle de andre racer på denne planet. Desværre forsvandt denne race og de fleste af dens stammeracer med tiden. Kun mennesker og elvere overlevede. Din opgaver som menneske eller elver er, at afsløre hemmeligheden og mysteriet om denne planets fortid og at lede din kultur tilbage til fordums ære og storhed.
SPØRGSMÅL
Nogen planer om at lave nogle gruppe-events?
SVAR
Vi kan ikke annoncere noget specifikt i dag, men selvfølgelig, nu hvor vi har broderskaber i spillet ville det være spild ikke at lave gruppeevents og aktiviteter, ikke? For os er det en meget interessant og vigtig vej at gå, siden Elvenar er ment for at være et fuldstændigt MMO, og lige nu er enkeltspiller-delen meget mere udviklet end multispiller-delen. Vi vil helt sikkert overveje flere muligheder for brugerne, at spille sammen på, i fremtiden.
SPØRGSMÅL
Vil det blive muligt at rotere bygningerne? Så vil det være nemmere for mig at bygge min by.
SVAR
Vi får faktisk dette spørgsmål ret tit. Lige nu er det korte svar 'nej'. Men der er også et 'hvorfor'. Hver bybygger har brug for at kunne placere deres bygninger på en udfordrende måde. I Elvenar er denne udfordring afledt fra to kilder: Den ene er, at de fleste bygninger har brug for at være tilknyttet en vej eller sti, og den anden er, at hver bygning har en bestemt form. Kombinationen af disse gør det til en udfordring at bygge en effektiv by. Selvfølgelig er der en ulempe ved hver udfordring, så det nogle gange føles som en byrde. Men hvis du kunne rotere bygningerne, så ville alting være alt for let og ikke give dig den udfordring, som er nødvendig. Siden 'by-puslespillet' er en vigtig del af Elvenar, så vil vi aldrig implementere en teknisk mulighed for at rotere bygningerne.
SPØRGSMÅL
Jeg vil gerne vide, om det senere vil blive muligt at plyndre eller kæmpe mod en anden spiller? Hvis ikke, er vi så låst fast til kun at kæmpe i provinsen?
Jeg vil gerne vide, om der på et senere tidspunkt bliver et PVP kamp system?
SVAR
Vi har ikke nogen ønsker om at tilføje plyndring til vores spil. Selvom vi har lagt meget arbejde i vores kamp-system, så spiller mange af vores spillere et fredligt spil, og vi vil gerne beholde et spilmiljø, hvor det er muligt at spille fredeligt og med succes. PÅ den anden side kan vi ikke se, hvorfor vi ikke skulle prøve at udvikle et kampsystem mellem spillere, som ønsker det. Vi er sikre på, at fremtiden i Elvenar vil indeholde mange flere muligheder for spillerne, for at kunne sende dit militær i kamp. Men lige nu er det alt, jeg kan sige om det.
FORTSÆTTES HERUNDER ...