• Kære gæst,

    Du skal være medlem af forummet, hvis du ønsker at deltage i diskussionerne eller starte dine egne tråde og emner. REGISTRÈR DIG HER!

Turneringsændringer

Galadan

Community Manager
Elvenar Team

Turneringsændringer



Kære mennesker og elvere,

Efter flere ugers test, justeringer og fejlrettelser, så kommer de nye og forbedrede turneringer til vores server i forbindelse med marmorturneringen som begynder d. 6/10. Mange af jer har formodentlig allerede hørt om det nye format allerede, da vi har inviteret alle spillere til at hjælpe med at teste det på vores betaserver, men for at alle er opdaterede vil vi gerne bruge lidt tid på at opsummere alle ændringerne her:

Der er gået flere år siden vi introducerede de første turneringer i Elvenar og mange ting har ændret sig siden da. Spillerne er vokset i takt med deres byer, begivenheder har tilføjet stærke belønninger og mange forbedringer er blevet implementeret i spillet, som har ændret den måde vi bygger og udvider vores byer hver dag. I løbet af denne tid er turneringerne forblevet de samme, hvor der kun er blevet justeret relativt lidt på funktionalitet og belønninger.

Vi har besluttet at forbedre de gamle turneringer og forberedt en stor liste af ændringer, i et forsøg på at gøre turneringerne sjovere og mindre kedelige at spille, mens vi samtidig vil adressere nogle uhensigtsmæssige strategier som er kommet til syne i løbet af årene. Forbedringerne sigter efter at gøre det nemmere for alle at kaste sig ud i turneringerne, mens de stadig skal udgøre en udfordring for dem som regelmæssigt opnår 10 kister hver uge i turneringen. Ændringerne strækker sig over ændringer i brugerfladen, til ændringer i balanceringen af spillets og påvirker også andre dele af spillet, eksempelvis Evighedens Spir. Overordnet set mener vi at ændringerne vil gøre turneringerne til en mindre frustrerende og knapt så "klik-tung" oplevelse, og som tillader at broderskaberne at fordele bidragene mere jævnt udover alle medlemmerne, fremfor at hovedparten af arbejdet ligger på nogle få medlemmer. Vi sigter også efter at sætte en stopper for nogle uheldige strategier som vi er klar over blev gjort mulige af nogle fejl i det gamle turneringssystem. Nogle var trættende for de spillere som brugte dem, mens andre gav uretfærdige fordele i forhold til andre spillere - Det var også nødvendigt at forholde sig til.

Turneringsændringer
  • Turneringsmøder tages nu direkte fra verdenskortet. For at opnå dette, så er de 4 møder i hver turneringsprovins blevet slået sammen til 1 provinsmøde, som kombinerer udfordringerne fra 4 møder i et enkelt møde. Det betyder også at de varer som er krævet til forhandling, og de enheder man skal møde i kamp, er blevet skaleret tilsvarende op, for at holde de samlede krav for hver provins på et sammenligneligt niveau, samtidig med der kun er et møde.
  • Balanceringen af turneringernes sværhedsgrad er blevet fuldstændig gentænkt, med det mål for øje at give en nemmere introduktion til turneringer og bedre deltagelse fra nye spillere, samtidig med at udfordringen stadig er interessant for de mere avancerede spillere:
    • Sværhedsgraden er ikke kun udelukkende bestemt ud fra gruppestørrelse, men i stedet af en række faktorer som inkluderer byudvikling og forskningsfremskridt.
    • Sværhedsgraden i en turneringsprovins øges ikke længere kun for hvert niveau i turneringen, men nu også med hver provins hvilket giver en løbende stigning i sværhedsgraden for hver provins og hvert niveau som gennemføres. Samtidig er begyndelsen på turneringen gjort betragteligt lettere i forhold til tidligere turneringer siden de blev introduceret. Herunder kan du se hvordan sværhedsgraden øges for hvert turneringsmøde der gennemføres.
      TournamentDifficultyNew.png
    • For at gøre forhandling til en mere brugbar løsning, og bringe det tilbage på niveau med kampe, er priserne for forhandling blevet sænket betragteligt. Omkostningerne per provins på sammenlignelige sværhedsniveauer er blevet omtrent halveret, i forhold til det gamle turneringssystem. Det giver flere strategiske muligheder og bringer balancen mellem forhandling og kampe på et mere sammenligneligt niveau.
    • De krævede varer til forhandling er ikke længere bundet til turneringstypen (eks. var der tidligere primært planker, silke og juveler i planketurneringer). I stedet vælges en tilfældig blanding af de ressourcer der er tilgængelig for spillerne (baseret på spillerens kapitel) til hvert møde. Blandt disse ressourcer kan være mønter, forsyninger, mana og orker. Tabellen herunder viser fra hvilket kapitel bestemte ressourcer kan dukke op i turneringsmøder:
      TournamentGoodsPerChapter.png
    • De fjendtlige hære du møder i turneringskampe vil nu altid komme med 5 grupper, i stedet for at have variende antal af grupper. Målet hermed er at give en nemmere vurdering af sværhedsgraden for hver kamp, og hermed også hvilke enheder spilleren bør vælge for at besejre den givne fjende.
    • Fjendens enhedstyper til hver turneringsprovins er tilfældigt udvalgt, med forskellig vægtning baseret på turneringens type. Det betyder at, mens det er muligt at møde enhver fjendtlig enhedstype i alle turneringer, så er der forskellige sandsynligheder for at specifikke enheder dukker op i en given turnering. Det gør det muligt at forberede sig i en hvis grad, men stadig kan blive udfordret med alle typer enheder.
  • Turneringsbonuskister er blevet tilføjet for at give en yderligere udfordring til de broderskaber som tidligere har klaret at nå 10 kister i den ugentlige turnering. Når kiste nummer 10 gennemføres, bliver der åbnet op for et nyt sæt med 9 ekstra og meget udfordrende kister, som giver broderskaber mulighed for at gøre yderligere fremskridt og få yderligere belønninger undervejs.
    • Hver bonuskiste indeholder 1 x Royal Restaurering og 1x forhistorisk viden 10. Indholdet tildeles sammen med indholdet fra alle de andre kister ved slutningen af hver turnering.
    • Bonuskister er skabt til at være meget udfordrende at få, og det kræver derfor et stigende antal point at få hver enkelt. De er tænkt som en langsigtet udfordring, så vi regner ikke med at selv de mest dedikerede broderskaber kan færdiggøre alle kisterne i de første par uger efter udgivelsen.

Ændringerne herover blev præsenteret mere detaljeret af Andreas, Rike og Steffi på vores Youtube inden udgivelsen på beta. Du kan finde deres forklaringer og flere detaljer om hver ændring, samt uddybende forklaringer for årsagerne herunder:


Bemærk at informationen i denne video var udgivet inden den første udgivelse af turneringerne på beta, og mens forklaringerne og årsagerne stadig er de samme, så er der blevet ændret nogle detaljer siden videoen blev udgivet. For at give det fulde billede har vi her listet alle ændringerne som er kommet i stand på baggrund af feedback fra testerne på beta og den engelske/internationale server siden den oprindelige præsentation blev udgivet:
  • Ingen af de frivillige gruppestørrelseopgraderinger kræver gæsteracevarer mere. Denne ændring er allerede blevet implementeret på liveserverne som en del af version 1.110 og gør det nemmere at gennemføre disse teknologier, også når du allerede er kommet videre til næste kapitel uden at du nødvendigvis skal genskabe tidligere gæsteracebeboelser.
  • I hver turneringstype (Marmor, Stål, etc.) vil særlige enhedstyper have en større sandsynlighed for at være i fjendens hær. Dette er ikke nødvendigvis én enhedstype. Eksempel: I stålturneringerne vil der være et stærkt fokus på magienheder som fjender, og i krystalturneringerne vil der være fokus på lette og tunge nærkampsenheder.
  • Påvirkningen fra placerede udvidelser på formularen som udregner omkostninger er blevet reduceret. Det gælder både normale og diamant-udvidelser, hvor diamant-udvidelsernes påvirkning er reduceret mere end de normale udvidelser. Bemærk: Diamantudvidelser har altid haft en lavere påvirkning end normale udvidelser. Denne ændring påvirker også Evighedens Spir og blev frigivet med version 1.111 på alle liveservere.
  • Muligheden for at mønter og forsyninger kommer som en mulig omkostning i forhandling er blevet mindsket. Det samme gælder for orker og mana, men disse ressourcekrav er gjort endnu sjældnere end mønter og forsyninger.
  • Kaserne, Træningsområde og Lejesoldaternes Lejr deler ikke længere produktionskø, hvilket betyder at flere enheder kan trænes på samme tid, hvilket skal hjæpe med at håndtere kravet om enheder til turneringerne. Denne ændring blev udgivet særskilt med opdateringen til version 1.113.
  • Vi har justeret sværhedsgraden for kampe i flere af de fremskredne turneringsprovinser, så de er blevet lettere, da vi bemærkede at færre spillere end vi havde regnet med, kunne gennemføre kampene. Denne ændring var en del af opdatering til version 1.114.

Vi er meget interesserede i at høre din feedback og dine oplevelser i takt med at du udforsker det nye turneringssystem. Del meget gerne alt med os i denne tråd!

De bedste hilsner,
Holdet bag Elvenar.
 
Top