• Kære gæst,

    Du skal være medlem af forummet, hvis du ønsker at deltage i diskussionerne eller starte dine egne tråde og emner. REGISTRÈR DIG HER!

Byd velkommen til Amunierne!

Status
Ikke åben for yderligere svar.

Galadan

Community Manager
Elvenar Team
Announcement_banner01.png

Du leder efter dine forfædres glemte fortid og beslutter dig for at grave efter Elvarianernes historie. Ikke bare et normalt hul, nej - du graver dybt, og dybere og dybere endnu. En dag finder du en lille ting. Du graver lidt mere, men dit fund viser sig at stikke dybere end du troede, og det er også meget bredere! Du graver videre indtil du helt har udgravet noget, det må være en form for monument af en slags. Det ser ud til fuldstændig at have udtørret jorden omkring det, og der er blegt støvet ørkensand overalt. Det har allerede dækket din by, og du kan se nogle af Halvingerne gemme sig hvor de kan. De hvisker med bekymring i stemmerne: Det her har vi set før. Engang. Det var kort før deres race forsvandt fra jordens overflade.

Monumentet åbner sig og nu ved du hvad Halvingerne er så bange for. Sære væsner kommer til syne til højre og venstre, og det varer ikke længe før du forstår hvad og hvem de er. Du har gravet et af Amuniernes monumenter frem, som alle troede var forsvundet for længe siden. Det viser sig at kilderne til den historie tager fejl, fordi her er de - levende og sunde. De Amunier som kommer ud af monumentet bærer en række genstande fra deres kultur, som afbilleder deres kattelignende gud: Bastet.

Dine indbyggere er lidt bange for hvad der sker nu: Amunierne har en lidt speciel attitude overfor alt der ikke er deres, de føler sig overlegne - specielt når det kommer til deres kultur. På den led minder de meget om hvordan de gamle Elvarianere var. Da Amunierne ser dig, og ikke Elvarianerne, så bliver de endnu mere overbeviste om netop det: At deres kultur har overlevet Elvarianernes, som ser ud til at være forsvundet.

Overalt hvor Amunierne viser sig, tørrer landet ud og alle steder de bosætter sig tørrer jorden ud og forvandles til ørken. Deres bosættelser dræner den frodige jord for vand og gør den ubeboelig for alle andre livsformer. Det ser ud til at de nu er ved at gøre sig klar til at slå sig ned i din by. Det er måske slet ikke en dårlig ting, da Amunierne er et meget veludviklet folk, men det er nødvendigt at de laver nogle .... justeringer hvis tingene skal fungere for dem på langt sigt.
På den anden side vil det tillade dit folk at få mere viden og øge byens samlede produktion.
Er det her din skæbne? Kan en samlet indsats fra alle Elvenars forskellige kulturer, skabe tillid hos Amunierne, så de bliver overbeviste om at de skal leve i harmoni med naturen?


prestige.png

Når Amunierne slår sig ned i din by fra den 16. August, vil du møde nye udfordringer i forhold til at udvikle din by. Du skal indsamle prestige for at kunne placere Amuniernes bygninger. Du får prestige ved at opgradere og forstærke det store monument: Klitternes Tempel. Prestige er et krav for at bygge guldsmede og fældemagere, som du skal bruge for at forske i de nye teknologier som Amunierne har med sig. Guldsmede og fældemagere er ikke som de andre bygninger du har set fra gæsteracerne indtil videre, de skal forbindes til henholdsvis dine boliger og værksteder, for at du kan producere noget med dem.

I forbindelse med opdagelsen af Amunierne vil dine indbyggere også lære at producere 3 nye typer af besjælede varer, nemlig Obsidian, Mystisk Blæk og Kongeligt Fløjl, som du skal bruge til at opgradere bygninger og forske i teknologier. Desuden kan du nu placere flere udvidelser på kortet, da vi har udvidet kortet til dets maksimale størrelse - Der bliver tilføjet en ny række på den sydvestlige side af byen så den nu kan være 60x60 felter stor - Det kræver selvfølgelig at du har udvidelser tilgængelig, som kan placeres der!

Fra nu at vil du også kunne udvide alle forhistoriske vidundere med endnu fem niveauer, så de nu kan blive op til niveau 30. Hvis det har succes med at hjælpe Amunierne vil de give dig adgang til deres egne forhistoriske vidundere, som har nogle nye og unikke effekter som vil være til stor nytte i din by.

Amuni_AW_02res.png
Amuni_AW_01res.png


Det gode nabolags fyrtårn (afbilledet herover til venstre) øger varigheden af formularen "fascinerende berigelse" og øger manaproduktionen i bygninger som har modtaget nabohjælp.

Renselsens pyramide producerer tunge nærkampsenheder og giver dig besjælede varer når du indsamler orker.

De udfordringer som Amunierne bringer til din by, skulle gerne give dig noget at tænke over i forhold til at håndtere gæsteracen så effektivt som muligt! Vi ønsker dig en masse fornøjelse med udfordringerne. Vi ser selvfølgelig også frem til at høre jeres feedback og kommentarer i tråden til formålet.
Hvis du ønsker at vide mere om Amunierne, så kast endelig et blik på vores Wiki (Jeg arbejder i øjeblikket på at få det sidste færdigt, så bær over med eventuelle døde links lidt endnu). Du kan også kaste et blik på denne dejligt video med Timon, Rike og en gæstestjerne som du ikke ønsker at gå glip af!


De bedste hilsner,
Hele holdet bag Elvenar.
 
Status
Ikke åben for yderligere svar.
Top