Skolehaven
Well-Known Member
FLYVEAKADEMI
Så er vi kommet til det andet vidunder fra Skovelverne og den er efter min mening pladsen værd, men det hænger mest sammen med at den giver gratis enheder. Den anden fordel er mere tvivlsom, men lad os se nærmere på hvorfor og hvordan.
Den første fordel er at den giver gratis enheder. Der er mange fordele for den som kæmper enten på kortet eller i turneringer ved et vidunder som dette, da der hele tiden kun kan være gang i en produktionsbygning af gangen. Så enhver bygning der giver enheder er en bonus, som ikke kan fås på andre måder. Selvfølgelig kan man også fremme sin enhedsproduktion ved fx Stormens Nåle som sørger for at man producerer enheder hurtigere. I Stormens nåles tilfælde giver det 3675 enheder ekstra hver tredje time på højeste niveau. Alteret for de smarte svampe giver sit antal på baggrund af din gruppestørrelse. Altså den du kæmper med og ikke den du træner i din kaserne. Jeg har selv bevidst valgt et par stykker fra, fordi det gør det dyrere i både enheder og varer i turneringen, men jeg kan stadig få mit Flyveakademi til at producere 4685 (eller faktisk lidt mindre da deres enhedsstørrelse gør at tallet skal divideres med 4) hver tredje time. Det er 1010 mere end Stormens nåle kan give mig, og de bruger næsten samme plads (15 vs 16 felter)! Det sammenholdt med valgfriheden af enheder, hvis jeg tog Stormens Nåle samt at jeg ikke skal ind og høste hver 3 time, gør at den for mig er lidt mere værd. Jeg mener Stormens Nåle giver op til 29400 mere pr døgn imod jeg maks som normalt menneske kan forvente at høste 6 gange i døgnet (giver 9 timer til søvn hvis der høstes på sekundet), hvilket "kun" giver 28110, eller 23425 med 5 høst om dagen, som nok er det mest sandsynlige. I sidstnævnte tilfælde ville selv de 2 ekstra gruppestørrelsesudvidelser, som jeg har valgt fra at forske ikke kunne svinge mig op på at gøre dette vidunder mest værd på denne front!
På din vej igennem spillet kan det være svært at forholde sig til mine høje tal som avanceret spiller, men uden at regne efter vil jeg have en hvis forventning om at forholdet imellem de 2 vidundere ikke ændres væsentligt. Og selv hvis den har større forskelle undervejs så skal de faktisk være omend meget store for at gøre dette vidunder mere værd en Stormens nåle.
Startniveauet er uanset 22,5%, der som vanligt gives en ekstra gang efter hver runecirkel (Niveau 6, 11, 16, 21 og 26) indtil den slutter på hele 150% på niveau 30.
Eftersom det her er en af dine få muligheder for at få ekstra enhedsproduktion, så vil jeg sige den er værd at bygge, men har du ikke plads til alle de vidundere der kommer som giver dig mulighed for at få flere enheder, så kommer denne som nummer 2, da det er den næstmindste af de enhedsproducerende vidundere. Der kommer et vidunder mere som fylder mere og et der fylder mindre, men de producerer enheder, som ikke virker bedst som støtte enheder. Dine grundliggende magienheder (Troldkvinder/Præster), som bygningen giver er efter min mening bedst anvendt som støttende enheder, da de bruger debuffs til at holde modstanderne nede, som naturligt nok bedst bruges ved at holde sig udenfor modstanderens rækkevidde. I den henseende er det bedst at være menneske
Den anden fordel den giver er hurtigere træningshastighed i din Lejesoldaternes Lejr, hvilket måske ikke er interessant. Lad mig forklare det lidt længere nede. Tallet i din Lejesoldaternes Lejr virker måske lidt skørt men den fortæller hvor mange enheder du kan træne på 12 minutter. Pt er dette tal som maks 350 på 12 minutter. Maks bonus for denne bygning (100%) giver ufattelige 700 enheder på bare 12 minutter eller næsten en enhed for hvert sekund. Dette er årsagen til at der ikke længere vises hvor længe det tager at producere en enhed i de militære bygninger. Nuvel, bygningen starter dog "kun" ud med 15% ekstra enheder, men det er også en fornuftig kapacitetsøgning af din ugentlige produktion.
Selv om dine Lejesoldats enheder har deres gode spidskompetencer imod de enheder, som de er gode imod, så kommer de langt senere op i niveau 3, hvor man virkeligt kan mærke forskellen på de specialiserede enheder kontra dine kaserne enheder. Samtidig med kommer der kun nye niveauer til Lejesoldaternes lejr i hvert andet kapitel, hvor den dog kommer på niveau med Kasernen, rent produktionskapacitetsmæssigt. Det betyder således også at hvert andet kapitel producerer den færre enheder end kasernen gør og du får derved færre netto enheder ud af fordelen her end ved fx at have Stormens nåle. Det skal selvfølgelig ikke negligere at det hjælper virkeligt meget, hvis du vælger at bruge dine specialiserede enheder meget mere. Fx efter de er nået niveau 3 og enheden de er særligt gode imod er på modstanderens side. Hertil må man selvfølgelig ikke glemme at modsat Kaserne enhederne, så kan du ikke få Lejesoldaternes Lejr enhderne fra andre vidundere, ja faktisk skal du bruge nogen herfra kan du pt kun få Valloriske vogtere fra begivenheds bygninger. Så skal du bruge de enheder og har du lejesoldaternes Lejr stående, så vil denne fordel hjælpe dig meget på vejen til at kunne lave et betydeligt antal enheder hver uge.
Alt i alt er vidunderet helt sikkert pladsen værd. Især som ekstra enhedsproducerende kapacitet, og måske med tiden, som et behageligt boost til din Lejesoldaternes Lejr. Sidstnævnte kræver som sagt at du har bygningen eller får den med tiden, så du på sigt får noget ud af den fordel. Ellers bliver vidunderet en smule impotent hvis du kun har gavn af den ene fordel. Personligt bruger jeg stadig klart mest Kaserne enhederne, hvorfor bygningen hos mig kun er der for sin enhedsproducerende kapacitet. Den anden fordel er rar at have i den begrænsede udstrækning jeg bruger Lejesoldaternes Lejrs enheder, men efterhånden som de sidste enheder får deres 3. niveau, så håber jeg at kommer til at bruge den meget mere. Pt mangler der dog 1 opgradering til hele 3 enheder, som måske kommer til efteråret med næste gæsterace. I hvert fald bragte seneste gæsterace tre nye opgraderinger til bordet.